Søgeresultater: 2452

I årene 1750-1850 lægges grunden til nutidens selvfordoblende refleksionsformer i litteraturen og billedkunsten. Professor Klaus P. Mortensen foretager i "Spejlinger" seks repræsentative nedslag i kunsten, der viser udviklingen fra guddommelig skaberkraft til menneskelig selvrefleksion. Klaus Peter Mortensen (f. 1942) har været lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet, professor ved Danmarks Lærerhøjskole og redaktør på flere store udgivelser om litteratur. Han er desuden forfatter til en lang række forfattermonografier om blandt andre H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Herman Bang og Henrik Pontoppidan.

Arbejderknægten, gøgleren, kunstneren og oprøreren Erik Clausens personlige historie om en kulørt og knubbet opvækst i Sydhavnen og på stenbroen i efterkrigstidens Danmark som en del af "Det dårlige selskab".

Fortællingen bygges i al væsentlighed kronologisk op og falder i to dele:
Første del: Opvækst og oprør
Eriks barndom (f. marts 1942) og opvækst i Sydhavnen, familien (jævn folk), velfærdsstatens indførelse, læreplads og svendebrev som maler. Den første tid om kunstmaler og mødet med kvinden i hans liv, Pernille, på Krogerup Højskole.
Anden del: Kærlighed og kunst
Ægteskabet med Pernille (g. 1966), børnene Emil og Louise, mødet og det langvarige samarbejde med det dårlige selskab - Leif Sylvester Petersen, Lim Larsen og Peter Ingemann. Om tiden med Troels Trier i Røde Mors Rockcirkus, gadeteater, Cirkus Casablanca, Clausen og Petersen og alle Clausens film.

Om medforfatteren:
Kirsten Jacobsen er journalist og har tidligere skrevet bøger om Poul Svanholm, Mads Øvlisen, Peter Aalbæk Jensen, Lars Løkke Rasmussen og samtalebogen "På livet løs" mellem Lise Nørgaard og Birthe Rønn Hornbech.

Egentlig betegner Henrik Bjelke ikke disse tekster som egentlig essays, men snarere som 'divertimenti', der betyder et musikstykke i flere satser af let og underholdende art. Underholdende er de bestemt, men uden en dybere substans er de ikke. Henrik Bjelke slår et slag for kunsten, især for litteraturen som et sted, der lige så længe den har eksisteret, har været skandalens, bogafbrændingens og censurens. Et sted, der har rykket grænser, udfordret konsensus og befamlet kollektive tabuer i ét væk.

I følge Henrik Bjelke har kunsten altid haft hjemme i "Skandalens sted" - og der er sjældent noget mere underholdende end en god skandale.

Henrik Bjelke (1937-1993) var en dansk forfatter. Henrik Bjelke debutrede i 1968 med bogen "Første person ental". Han var lidt af en enfant terrible, der nægtede at ligger under for de gængse fortællinger om verdens logiske opbygning og tilværelsens meningsbestemte løbebane. Ifølge Henrik Bjelke var dette et falsum, og hans bøger kredser igen og igen om dette emne. Hans strenge opdragelse i barndommen har også fundet plads i forfatterskabet, og hans karakterer er ofte blinde for den skade de forvolder i anstændighedens eller meningens navn.

Henrik Bjelke blev tildelt Herman Bangs Mindelegat i 1979 og Beatrice Prisen i 1984.

Der er ikke mange, der kan fortælle en historie så levende og medrivende som Vigga Bro. I "Orkanens øje" deler hun ud af de erfaringer og minder, der har formet hende som historiefortæller. Bogen kredser om tre spørgsmål:

Hvilke arbejdsredskaber har fortælleren?
Hvad er fortællerens univers?
Hvilken teknik kan man bruge som fortæller?

Bogen kan både bruges som inspiration til at kaste sig ud i fortællekunsten eller som håndbog for den, der allerede er i gang og ønsker flere redskaber til at udvikle sine fortælleevner. Vigga Bro (f. 1937) er en af Danmarks allerbedste historiefortællere. Hun er også en generøs og inspirerende lærer, som giver feedback, sparring og gode råd til både nye og mere erfarne fortællere. I 80’erne og 90’eren begyndte Vigga Bro for alvor at arbejde med historiefortælling. Interessen blev vakt med Dario Fos fortællinger, og baggrunden havde hun i sin families fortælletradition. Den interesse er efterhånden blevet så stærk, at fortællingerne fylder det meste af hendes professionelle liv. Hun har et stort repertoire af fortællinger fra hele verden – men lige så mange digter hun selv.

Helt tilbage fra den ældste mytologi og op til Guldalderens digte har motivet med en kilde under et træ været noget ganske særligt. Det repræsenterer et tabt paradis, som man længes imod, selve livets udspring og naturens forunderlige frugtbarhed. Mange historier, digte og malerier fortæller om kærlighed, magi og heltedød på dette særlige sted.

Tue og Bodil Gads bog "Ved kilden under træet" har undertitlen "Kapitler af paradisdrømmens historie". Den er inddelt i afsnit med titler som "Djævlebarnet", "De elskendes møde" og "Livets Træ og Livets Kilde", der alle fortæller hver sin eviggyldige historie. Tue Gad (1918-2001) var en prominent middelalderforsker, bibliotekar og forfatter, der i mange år var tilknyttet Det kgl. Biblioteks håndskriftssamling. I løbet af sin lange karriere udgav han et væld af bøger om dansk middelalderhistorie og -kultur. Flere af bøgerne er udgivet i samarbejde med hans kone, Bodil Gad.

Cand.theol. Elisabeth Engell Jessen undersøger, hvad William Blake gjorde, når han brugte Bibelen og viser, hvordan Blakes brug af bibelske motiver kan udgøre en mosaik, der både udfordrer og udvider, ikke blot hvordan Bibelen blev læst engang, men også hvordan den kan læses i dag.

Hans far blev landsforvist for oprør mod tronen, han selv lagde sig ud med den etablerede politiske og kulturelle elite og kaldte kristendommen overtro for underklassen. Johan Ludvig Heiberg var en provokerende og kontroversiel skikkelse i sin samtid, mens han af eftertiden er blevet karakteriseret som fornem og arrogant. Han var en af guldalderens mest centrale personligheder og sammen med sin hustru, Johanne Louise Heiberg, udgjorde han den absolutte kulturelle elite i 1800-tallets Danmark. Som direktør for Det Kongelige Teater, forfatter og digter så han det som sin mission at opdrage og danne det danske publikum til at være oplyste kritikere. "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" er et imponerende hovedværk om Heiberg og hans samtids kulturelle, politiske og åndslige strømninger. Vibeke Schrøder (f. 1949) er en dansk litterat og forfatter. Hun er uddannet mag.art. i nordisk litteratur og har udgivet en lang række bøger inden for dette emne. Mest kendt er bøgerne "Selvrealisation og selvfortolkning i Karen Blixens forfatterskab" fra 1979 og "Tankens våben. Johan Ludvig Heiberg" fra 2001.

John Irving har skrevet flere romaner, der siden er blevet filmatiserede – blandt andet "Verden ifølge Garp", "Hotel New Hampshire" og "Æblemostreglementet". I erindringsbogen "Min filmaffære" fortæller han om tilblivelsen af især "Æblemostreglementet" og om forskellen på at skrive en roman og et filmmanuskript. John Irving er født i Exeter, New Hampshire, i 1942. Han debuterede med romanen "Slip bjørnene fri" i 1968 og brød igennem ti år senere med "Verden ifølge Garp", der blev en stor international succes. Flere af John Irvings romaner er filmatiserede.

"Og min mindste broder, der altid havde lignet et blegt englebarn med korte, hvide lokker som en glorie om hovedet, blev en aften af far båret op i det lille værelse på loftet, der var beklædt med hvide lagner. Jeg så, da far holdt ham i sine arme, da han var stiv som en træfigur. Og jeg så, at tårerne uophørligt og stille piblede ned over fars kinder og ned på den lille hvide krop i hans favn."

Forfatter og maler Elisabeth Bergstrand-Poulsen udgav sine erindringer med navnet "Høg, laan mig dine Vinger" i skæret af 2. verdenskrig. Velvidende at hendes egne minder blegnede i forhold til den katastrofe, verden bevidnede, nedfældede hun sine personlige glæder og sorger for at bevare sine egne skatte, mens verden brændte omkring hende.

Elisabeth Bergstrand Poulsen (1887-1955) var en svensk forfatter og maler, der flyttede til Danmark i 1917, efter hun giftede sig med den danske billedhugger Axel Poulsen. Det smålandske bondelivs traditioner går igen i Elisabeth Bergstrand-Poulsens romaner, der ofte er skrevet i legendeform.

Tag på en teologisk lystrejse gennem Stig Weyes underfundige billedverden. Undervejs vil der være afstikkere til både kunst-, kirke-, dogme- og bibelhistorien samt nogle få andre kunstneres værker. Udgangspunktet er Stig Weyes' udsmykninger i Grindsted Kirke, men en lang række andre malerier med kirkeligt indhold bliver også inddraget og analyseret. Bogen er sognepræst og forfatter Egil Hvid-Olsens fjerde. Man kan læse mere om denne og hans øvrige bøger på www.hvid-olsen.dk.

"Dette er næppe en bog i ordets vægtigste betydning, frugten af et livs afsluttede erfaring fremlagt i en endegyldig fuldmodenheds form. Disse bidrag til kritikken af den poetiske økonomi hidrører på forskellig måde fra allerede cirkulerende bidrag, som her skrives om."

Sprogforsker og digter Per Aage Brandt har skrevet tre essays om litteratur, poetisk økonomi og kulturvidenskab. I essayene overvejer han blandt andet, hvordan kulturvidenskaben består af empiri og teori, og han laver endvidere en analyse af Molieres drama "Don Juan" set i lyset af Rousseau begreb den sociale kontrakt. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Ind i det amerikanske er et stort anlagt forsøg på at indkredse og beskrive en række kulturelle og historiske sammenhænge, som er særegne for det amerikanske. Fokus er lagt på personer, og de fleste emner er populærkulturelle eller litterære. I stedet for at opdele og adskille felterne behandler bogen film, medier, musik, litteratur mv. under ét.

Længere præsentationsartikler og korte punktnedslag veksler med personlige essays, forfattersamtaler og generelle sonderinger. Vi kommer fra New York og Californien til Texas og Minnesota. Fra Borgerkrigen til Vietnamkrigen. Fra 50’ernes kommunistforskrækkelse til 90’ernes nypuritanisme. Fra D.W. Griffith til Martin Scorsese. Fra Marilyn Monroe til Madonna, fra Frank Sinatra til Bruce Springsteen.

Sidste halvdel af bogen er lagt til rette, så den tegner konturerne af en amerikansk litteraturhistorie, fra Edgar Allan Poe til Paul Auster. Overalt går bevægelsen Ind i det amerikanske, men indfaldsvinklerne er mangfoldige som landet og kulturen selv. Bogen er blevet til over 10 år, hvor forfatteren løbende har skrevet om amerikansk kultur.