Søgeresultater: 201

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

En overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne. På mange uddannelser – både korte og lange – er der høje krav til, hvad en opgave skal indeholde, og hvordan den skal bygges op. Det er krav, som det ikke altid er lige let at finde hoved og hale i. Denne bog gennemgår opgaven trin for trin og fortæller, hvad hvert afsnit bør indeholde, og hvor meget det må fylde. Vidste du for eksempel, at indledningen bør fylde omkring 10 % af den samlede opgave? Bogen er delt i to: Første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave – fra den første idé til afleveringen. Anden del er et opslagsværk, hvor du kan slå kernebegreberne inden for opgaveskrivning op og få at vide, hvad de egentlig betyder. Det er begreber som: problemformulering, primærkilder, diskussion, analyse, diskurs, konklusion m.m.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

Denne bog kan også bruges med Photoshop Elements 12. Brugerfladen i Photoshop Elements 11's (PE11) Organizer er ændret fuldstændigt – faktisk så meget, at det sammenlignet med brugerfladen i PE10 ligner to forskellige programmer, og det er det også på en måde. Brugerfladen er nu meget mere enkel og logisk i PE11 med fire overordnede visninger, som gør arbejdet meget nemmere. Du arbejder nu i Media (Media-filer)-visning, hvor du arbejder med medie-filer. Du kan arbejde i People (Personer)-visning, hvor du arbejder med personer. Du kan arbejde i Places (Steder)-visning, hvor du arbejder med steder på et kort. Du kan arbejde i Events (Hændelser)-visning.

I denne bog kan du læse om :-) :-( ;-) Det er smileys. Dem bruger vi tit i sms'er. Og når vi skriver på internettet. "Smileys" er en letlæst faktabog til læsere i alderen 6-8 år. Let-tal: 16

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.

Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede. I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge. “Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.” – Juryens begrundelse, Brageprisen ”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.” Kjetil Røed, Vårt Land ”Anbefales på det stærkeste!” Marius Wulfsberg, Dagbladet

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

De har været på skærmen i så mange år, at det er lige før de hører med til møblementet i vores dagligstuer. Vi kender deres stemmer, deres mimik og deres humor – men hvilke overvejelser har de egentlig om den rolle de selv spiller og om tv-mediet som sådan? Søren Ryge, Jes Dorph-Petersen, Cecilie Frøkjær, Mik Schack og Michael Meyerheim fortæller om hvad der fik dem til at blive studieværter. hvad det er, der driver dem, og hvad de egentlig synes om det tv, der bliver produceret i dag.

Bogen er en opdateret, revideret udgave af ’Skriv bedre opgaver – i folkeskolen, på gymnasiet, på universitetet’ som udkom første gang i 1995. Bogen anskuer den skriftlige opgave fra elevens jordnære perspektiv og giver en række yderst konkrete anvisninger på, hvordan man bedst scorer et godt resultat. Forfatteren trækker både på sine erfaringer fra sine tre børns skolegang, fra sine mange år som censor ved studentereksamen i dansk stil og som vejleder af flere hundrede universitetsspecialer – og fra sine indsigter som forsker i retorik og sprogbrug.



Sagt om første udgave, 1995:



"Det er en bog, jeg uden forbehold vil opfordre mine egne studerende til at se at få læst i en fart.” (Uffe Hansen, Litteraturvidenskab, Københavns Universitet i fagbladet Universitetslæreren)



”Der er mange gode, reelle råd og fif at hente for den, der gerne vil overleve opgaveskrivningens særlige krav og strabadser. Dette er en bog for studerende, som kan være god at anskaffe, hvis man hurtigt og effektivt vil finde ud af, hvad man dog skal snakke med sin vejleder om!” (Berlingske)



”en velskreven og velformuleret fremstilling, hvor de enkelte dele sprogligt er tilpasset det niveau, de henvender sig til.” (lektørudtalelse)



Klaus Kjøller er lektor i moderne dansk sprog og sprogbrug ved Københavns Universitet. Han har specialiseret sig i politisk kommunikation og sprogbrug. Han har skrevet bøger om manipulation, netværk, spindoktorer og argumentation.



Læs mere på KlausKjoeller.dk.

Journalisterne sad engang på den politiske havelåge og bestemte, hvad der kom ud i det offentlige rum og i hvilken rækkefølge. De sidder der stadig, men politikere og befolkning løber ud og ind, som det passer dem. Nøglen hedder blandt andet Facebook og Twitter. Men den politiske journalistik i demokratiet er ikke alene under forandring - den er truet. Det belyser en række mediefolk, politikere og andre med indsigt og erfaring.