Tema / Kolonialisme og racehad

Historiske romaner er lige så fantastiske, som de ofte er barske, når de tager os med på en rejse og zoomer ind på perioder, miljøer og samfundsklasser, vi ellers ikke har mulighed for på samme måde at besøge.

De tager os tilbage til de gamle krige, viser os familietragedier og -glæder, viser os menneskets skyggesider og storhed, og på hver sin måde giver os et indblik i en anden tid.

Når de historiske romaner rammer lige ned i hjertelommen

For mig er det især historierne om, hvor onde mennesker kan være ved hinanden, der rammer hårdest. De rammer mig på en måde, hvor jeg er nødt til at tage blikket væk fra teksten og bruge et minut på lige at fordøje det, jeg har været vidne til.

Når vi f.eks. følger de mange skæbner om bord på slavefregatten ”Haabet” i Mich Vraas skildring af et mørkt kapitel i danmarkshistorien, er der ingen, der ved, om det, vi læser, er sandhed eller pure fiktion, men man er ikke et sekund i tvivl om, at det kunne være sandhed – og det gør det til uhyggelig spændende læsning.

En anden velskrevet bog, der omhandler uretfærdighed og undertrykkelse, er Alice Walkers brevroman ”Farven Lilla”. Her følger vi den fattige afroamerikanske pige Celie. At romanen er skrevet i brevformat, giver os mulighed for at komme tæt på de inderst tanker om en barndom fyldt med misbrug og vold.

Den tredje roman, jeg fremhæver som en, der falder lige ned i hjertelommen, er ”Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead. Her følger vi Cora, der er vokset op på en bomuldsplantage. Coras største ønske er at flygte fra plantagen, ligesom hendes mor gjorde for flere år siden. Det er denne flugt, vi på mest fængende maner følger.